Natalie Berg Christensen

Deltager på hold med: Augusta Lynge Jensen
Holdleder: Hanne Mikkelsen


Alder: 22
Uddannelsessted: Hansenberg
Elevplads: Hotel Koldingfjord

Hvorfor har du tilmeldt dig konkurrencen?
Det er en unik mulighed for at vise ens evner frem for andre fagfolk. Derudover er konkurrencen med til at dygtiggøre os elever, og så er det en helt speciel oplevelse, som man skal turde opleve. 

Hvorfor har du valgt tjeneruddannelsen?
At blive tjener, stod ikke i mine kort, da jeg var færdig med gymnasiet. I mit sabbatår blev jeg reservetjener, og her gik det op for mig, hvor stor viden og passion, der ligger bag tjenerfaget og "den gode tjener". Det kræver noget enestående, at være tjener. Det handler om at være til stede, at være observant og nærværende, at give gæsterne en særlig oplevelse, som de ikke glemmer. At være tjener er et håndværk og et velkomponeret samarbejde mellem mennesker. 

Nævn de tre bedste ting ved din uddannelse
1) Det bånd, man skaber til sine kollegaer er noget helt specielt 
2) Den gode dialog, mellem gæsten og jeg, har stor betydning for mig 
3) At man aldrig stopper med at lære, uanset om man er elev eller udlært