Marc Thejl Hansen

 

Alder: 26
Nuværende arbejdsplads: Schackenborg Slotskro
Tidligere arbejdspladser: Restaurant Ti-Trin-Ned, Restaurant Høfde4, Hotel Britannia
Udlært i årstal: 2020
Udlært fra: Høfde4

Hvorfor har du tilmeldt dig Årets Tjener?
Fordi det er med til at udvikle mig på det personlige plan samtidigt med, at det skubber til ens faglige viden.

Hvad betyder det for dig, at der afholdes konkurrencer som Årets Tjener?
Det er fedt at kunne vise sin faglige kunnen frem, og så skubber hele konkurrenceaspektet også én til at præstere på et bedre niveau.

Hvor henter du din inspiration / hvem fra branchen er dit forbillede?
Meget af min inspiration kommer fra min hverdag og med de mennesker jeg omgås. Jeg ved ikke om jeg som sådan har et forbillede, men der er to personer, som har lært mig ekstremt meget på rigtigt kort tid. Mette Hvarre Gassner og Lasse Højer Jespersen fra restaurant Ti Trin Ned har gennem det 1,5 år jeg var der taget mig under vingerne og udviklet mig helt vildt meget på det faglige plan men også gæstepsykologisk. Det er noget, jeg vil værre evigt taknemmelig for og tage med videre.

Hvad er dine forventninger til finalen?
Det er altid svært, men mine forventninger er helt sikkert at skulle på skamlen.

Hvorfor valgte du en karriere som tjener?
Fordi jeg har en stor interesse for vin og mennesker, så det gav lidt sig selv da jeg skulle beslutte, hvad jeg ville.

Nævn de tre bedste ting ved dit job
1) Her er en rigtig god mulighed for videreudvikling i form af vin og gastronomi, men også på det menneskelige plan.
2) Tæt kammeratskab på tværs af hele branchen.
3) Og den nok sjoveste, men også vigtigste ting – at snakke med de mennesker, man møder under service. Vi skal huske, at vi er her for vores gæster skyld, så det er med at nyde det og have det sjovt med dem.

 

 

VIDEO

Årets Kok 2023

Efter en spændende og intens finale ved Madværkstedet i København den 21. marts 2023, kunne Mikkel Højborg Olsen kalde sig Årets Kok 2023.

De mange timers konkurrence har vi nu kondenseret ned til to minutter. Se videoen fra Årets Kok--finalen her.