Hvem kan deltage?
Alle danske statsborgere med svendebrev som kok, tjener eller tilsvarende udenlandsk uddannelsesbevis kan tilmelde sig og deltage i semifinalen. Ansatte hos et medlem af dommerkomiteen - og personer, der er i familie med et medlem af dommerkomiteen - kan deltage.
Finalen:
Finaleopgaven vil afspejle virkeligheden i en restaurant. Der vil foregå en simultan afvikling af Årets Tjener og Årets Kok. Dette betyder, at hver finalist tilknyttes et køkken, hvor en Årets Kok finalist tilbereder 7 couverter til servering for særligt indbudte gæster. Der er tale om 2 selvstændige og uafhængige konkurrencer, hvor den enkelte deltagers præstation alene har betydning for egen placering.
Under konkurrencen har finalister i Årets Kok ikke adgang til restaurantområdet.
Årets Kok Finale:
Hver finalist skal indenfor 6 ½ time tilberede en 3-retters menu. En ret er kendt på forhånd og kan trænes på forhånd, en ret er med kendt hovedemne, og en ret er ukendt og tilberedes på baggrund af udleverede råvarer på dagen. Til den kendte ret har finalisterne mulighed for at medbringe service til dommernes serveringer. Couverter til gæsterne skal anrettes på det udleverede service.
Hver deltager skal fremstille 13 couverter – 7 til servering for indbudte gæster, 5 til dommerbedømmelse og 1 til udstilling/fotografering.
Forretten skal afleveres efter 4 ½ time, hovedretten efter 5 ½ time, og desserten efter 6 ½ time.
Der er mulighed for at præsentere retterne for dommerne (dette er frivilligt), blot skal det være inden for egen tidsramme.
Ved finalen må hver deltager have 1 assistent med (en kokkeelev, der endnu ikke er udlært den 17. marts – udlæringsdatoen er den dato, der er angivet på elevens uddannelsesaftale).
Finalisterne skal selv medbringe udstyr.
Årets Tjener Finale:
Finalisterne dækker selv deres bord ud fra de objekter, som er til rådighed. Borddækningen bedømmes og det er ikke tilladt at medbringe egne ting til borddækning.
Udover servering for de særligt indbudte gæster består finalen af udvalgte discipliner indenfor tjenerfaget – de udvalgte discipliner oplyses d. 19. februar 2024.
Hver af de udvalgte discipliner vil være vægtet, og udover korrekt fagligt arbejde bliver deltagerne også bedømt på personlig fremtoning.
Præmier:
1. præmie kr. 40.000,00
2. præmie kr. 10.000,00
3. præmie kr. 5.000,00
Alle finaledeltagere får et diplom og en gave for deres deltagelse i konkurrencen.
PRAKTISK INFO
Billetter: Kan hentes gratis HER
Program: Program for alle dagene kan læses HER
Livestream: Der vil blive livestreamet. Mere info følger.